Tip os log ind
Foto: Nils Lund

Lastbilchauffør mister livet i tragisk arbejdsulykke

En lastbilchauffør har mistet livet, da han skulle læsse affald af på en mark - lastbilens lad ramte en højspændingsledning
02. september 2018, 16.53

KARUP Tæt ved Karup, i udkanten af Frederiks, har en lastbilchauffør søndag eftermiddag mistet livet i en tragisk arbejdsulykke. Det oplyser den vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi, Bjarne Askholm.

- Lastbilchaufføren skal læsse noget affald, som bruges til foder, af på en mark. Men under aflæsningen rammer ladet en højspændingsledning, siger vagchefen.

- Der går ild i lastbilen, og chaufføren når at springe ud, men han rammer lastbilen og får stød igennem sig og afgår ved døden, siger Bjarne Askholm.

Arbejdsulykken skete klokken 14.38 søndag eftermiddag.

Politiet er søndag eftermiddag i gang med at underrette de pårørende.


Ordet er dit



Mere 112