Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

25-årig kvinde udsat for grov vold i Ikast

En 25-årig kvinde, der har været udsat for grov vold, blev søndag formiddag fundet i Strøgcentret i Ikast
02. september 2018, 17.09

IKAST En 25-årig kvinde er blevet udsat for grov vold. Det oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Bjarne Askholm.

Politiet arbejder i øjeblikket ud fra, at der tale om forsøg på manddrab.

- Kvinden er fra sjælland. Hun har været udsat for grov vold. Man fandt hende i Strøgcentret klokken 9.35 i dårlig forfatning, og vi har siden undersøgt Strøgcentret for spor, siger vagtchefen og tilføjer:

- Hun har mærker efter kvælning og slag og har flere brud på kroppen, siger vagtchefen.

Volden skulle være foregået i en lejlighed i Ikast. I forhold til den mistænkte i sagen er der ikke så mange oplysninger. Bjarne Askholm oplyser, at man har en ret god ide om, hvem der står bag overfaldet.

- Vi kender vores mistænkte gerningsmand fra tidligere, så vi har fået forstærkninger fra politiet i Herning, som kender ham. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi får fat i gerningsmanden, siger vagtchefen.

Hverken den formodede gerningsmand eller offeret har adresse i den lejlighed i Ikast, hvor volden formentligt har fundet sted, siger vagtchefen.

Det er desuden endnu for tidligt at sige noget om motivet til overfaldet.


Ordet er dit



Mere 112