Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Talenter dyster om solistpris

Nu runde af Silkeborgsolisten i løbet af efteråret
23. august 2018, 12.04

MUSIK Der er masser af talentfulde sangere og musikere i Silkeborg Kommune, og i løbet af efteråret dyster de bedste om at vinde talentprisen Silkeborgsolisten.

Prisen bliver uddelt i et samarbejde mellem Jysk Musikteater, Den Kreative Skole og Silkeborg Gymnasium, og den er delt i to kategorier - en rytmisk og en klassisk. Vinderne modtager hver 3000 kroner til at videreudvikle deres talenter, og en mulighed for at optræde ved Silkeborg Nytårskoncert til januar. Prisen uddeles efter en offentlig koncert med op til seks finalister søndag 18. november i Jysk Musikteater.

For at deltage skal man være mellem 16 og 22 år. Tilmeldingsfrist er mandag 10. september på Den kreative Skole.


Ordet er dit