Tip os
  • 1/:
  • 1/:

Mørk BMW set ved hjemmerøveri

13. januar 2018, 10.41

bording Det er yderst sparsomt, hvad politiet har modtaget af henvendelser efter mandagens hjemmerøveri, der gik ud over en 91-årig mand fra Krybily ved Hestlund nær Bording.

- En beboer i området har iagttaget en mørk eller sort BMW eller lignende personbil, der kørte langsom rundt i området på det tidspunkt, hvor overfaldet fandt sted, oplyser politikommissær Henning Præstegaard, der er leder af efterforskningen af sagen.

Hjemmerøveriet fandt sted mandag ved 20-tiden, hvor den 91-årige sad og så fjernsyn. Han kom dog på benene, da der lød et brag. Det var to maskerede mænd, der brækkede et vindue op og på den måde kom ind i huset.

Den ene tog fat i den ældre mand, mens den andet gik rundt i ejendommen, angiveligt på jagt efter penge.

- Han opfattede ikke klart, hvilket sprog de to røvere talte, idet han blev slået med knytnæve, hvorved høreapparatet røg ud, forklarer Henning Præstegaard, der tilføjer, at de ubudne gæster åbenbart måtte forlade stedet tomhændet.

- Skadeslidte har i hvert fald forklaret, at han ikke har fået stjålet noget, siger politikommissæren.

Efter den relativt hårde medfart har den 91-årige været indlagt et par dage på sygehus til observation, men har det efter omstændighederne godt.


Ordet er dit



Mere Engesvang