Tip os log ind
Der var travlhed ved åbent hus arrangementer. Både med at servere pølser og snakke med folk om lejlighederne på Færøgade/Norgesgade ?Privatfoto

400 kiggede på lejligheder

26. juni 2017, 15.08

IKAST Godt nok betyder en pølsevogn, sandwiches, champagne og øl meget. Men det kan ikke alene forklare, hvorfor der dukkede et rekordstort antal interesserede op, da EDC Ikast havde åbent hus ved det nye lejlighedskompleks på Norgesgade/Færøgade.

- Vi ser det da som en kæmpe succes, siger ejendomsmægler og medindehaver Heidi Thoustrup fra EDC Ikast.

- Der kom cirka 250 om fredagen og 150 om lørdagen. Så vi havde travlt.

Størstedelen af de besøgende lå i aldersgruppen 60+, men der var også unge imellem.

- Indtil videre er der udlejet 11 af 18 lejligheder, og de første starter allerede med at flytte ind til 1. juli, fortæller Heidi Thoustrup.

- Der blev snakket rigtig meget om lejlighederne. Alle detaljer blev gennemgået af de besøgende, og mange spørgsmål blev stillet. Mange var interesseret i at vide mere om projektet. En del blev skrevet op og skulle hjem og tænke videre. Og EDC Ikast blev inviteret ud på mange salgstjek. Mange folk vil gerne kende prisen på deres egen ejendom. Og første skridt måske til noget nyt er jo et ganske uforpligtende salgstjek, siger Heidi Thoustrup.


Ordet er dit