Tip os log ind

- Jeg pløkker dig

18-årig mand fra Silkeborg blev lørdag nat sigtet for trusler mod politiet
14. juli 2018, 08.58

SILKEBORG Klokken 04.34 blev politiet kaldt ud til husspetakler i en lejlighed på Århusvej, og det udviklede sig til trusler mod den politipatrulje, der mødte frem.

Det fortæller vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

- Selve husspetaklet var egentlig ikke så slemt, men den ene part i husspetaklet, en 18-årig mand fra Silkeborg, blev meget aggressiv, da politiet nåede frem.

- Han sagde »jeg pløkker dig« til en af betjentene, mens han lavede et pistoltegn med sin hånd. Han sagde også, at han ville stikke betjenten ned, hvis han rørte ham. Derfor blev han sigtet for trusler mod politiet, fortæller Henrik Nielsen.


Ordet er dit



Mere 112