Tip os log ind
Kronprinsen medbragte naturligvis også en jagthat, der blev fundet frem, da man skulle til at bevæge sig ud i landskabet.
Foto: Jakob Stigsen Andersen


Kronprinsen på jagt i det midtjyske

07. november 2013, 14.19

GLUDSTED: - Jeg er ny i skoven, så pas godt på mig, som man siger, når man begynder i 1. klasse.

Sådan sagde kronprins Frederik her til morgen ved Skovfogedstedet i Gludsted Plantage, hvor han havde inviteret til kongejagt.

Det med at »passe på mig« var sagt lidt i spøg. Men både kronprinsen og efterfølgende også kongelig jægermester, hofjægermester Jens Bjerregaard Christensen, lagde vægt på, at man passede på med, hvor man pegede hen med riflerne under jagten.

Både fordi man skal passe på hinanden, jægere og klappere imellem, og fordi Gludsted Plantage jo er en offentlig plantage, hvor der kan være andre, der færdes.

Ud over kronprinsen selv, så deltog blandt andre de følgende i kongejagten: Direktør Carsten With Thygesen fra Hede Danmark A/S, direktør Peter Vinther Christensen fra Salling Bank, godsejer Birger Schütte, generalmajor Henrik Røboe Dam fra Flyvertaktisk Kommando, direktør Flemming Storgaard fra Ikast-Brande Kommune, direktør Ole Nielsen fra Silkeborg Museum, godsejer Janus Skak Olufsen og godsejer Kristian Lundsgaard-Karlshøj.

Der deltog i alt 22 jægere i jagten samt mellem 20 og 25 klappere og hjælpere.

Se flere billeder i galleriet.


Ordet er dit