Tip os log ind
Klubben til venstre har sportslige problemer - den til højre har økonomiske.
Foto: Jens Anker Tvedebrink.

FCM truet af konkurs

10. oktober 2013, 10.46

FODBOLD: Det er ikke kun SIF, der har problemer, men hvor den lokale fodboldklub har problemer på banen, er problemerne af økonomisk karakter cirka 40 km vestpå hos Ulvene.

FC Midtjylland skal ifølge eb.dk skaffe 25 mio. kroner, hvis klubben skal afværge en konkurs.

Den ambitiøse klub har tabt over 130 mio. siden 2008, og nu kan klubben få problemer med at opfylde de økonmomiske krav, som skal overholdes, for at FCM kan indgå professionelle spillerlicenser.

FCM’s revisorer fra PricewaterhouseCoopers gør også i deres bemærkninger til regnskabet opmærksom på, at det kan gå helt galt for klubben, hvis der ikke tilføres økonomiske midler.

- ...ledelsen (FCM's) vurderer, at den igangsatte kapitalplan forventes gennemført, således at kapitalforholdene kan opfylde de økonomiske krav til fornyelse af professionelle spillerlicenser. Såfremt kapitalplanen ikke gennemføres, kan der være tvivl om selskabets muligheder for at fortsætte driften, skriver PricewaterhouseCoopers.


Ordet er dit