Tip os log ind

Designa skal have ny direktør

16. september 2013, 15.02

KJELLERUP: Administrerende direktør og grundlægger af Designa A/S Henning Christensen har efter 23 år besluttet at træde et skridt tilbage og overlade stafetten til en ny. Det skriver Midtjyllands Avis i dag.

Henning Christensen har ansat Jens Lange, der allerede sætter sig i direktørstolen hos Designa i dag. Jens Lange har tidligere været kommerciel direktør hos IBF og KVIK Køkkener.

- Jens Lange har en dyb indsigt i branchen og har en kommerciel baggrund, der kan sikre Designa ny vækst i de kommende år. Vores marked har ændret sig gennem årerne, og vi har i dag brug for en direktør med de kompetencer, som Jens Lange besidder. Jeg vil gerne understrege, at skiftet er helt udramatisk. I lyset af at jeg bliver pensionist i næste måned, er det naturligt led i det generationsskifte, der skal bringe Designa videre, siger Henning Christensen til Midtjyllands Avis, der skriver mere om skiftet i dagens avis.


Ordet er dit