Tip os log ind
Arkiv
Foto: Jens Anker Tvedebrink

Taxa-røver var påvirket af stoffer

11. februar 2011, 06.41

Den 31 årige mand, der torsdag eftermiddag røvede en taxa i Them, var påvirket af stoffer.

Manden skal i dag fremstilles i et grundlovsforhør, hvor man formentlig vil komme nærmere ind på årsagen til taxa-røveriet.

Ifølge de foreløbige oplysninger var meldingen, at han ville til København. Sådan lød det i telefonen, da han bestilte hyrevognen.

Da chaufføren rullede op foran adressen, bad han om forudbetaling. Men i stedet for at tage nogle kontanter frem trak kunden en kniv.

- »Så kan vi tage den på den her måde«, sagde han, fortæller vagtchef Kjeld Nedergaard i Midt- og Vestjyllands Politi.

Den truede chauffør tog flugten, og så satte kunden sig bag rattet og kørte af sted mod hovedstaden.

Flere patruljevogne blev sat ind i jagten, som gik over Klovborg, Lund og Horsens, før den 31-årige kom ud på motorvejen.

Ved aktionen nord for Vejle Fjord-broen skete der ingen skader på de involverede biler, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet vurderer, at taxi-røveren er påvirket af et euforiserende stof.
 


Ordet er dit