PRINT | TIP EN VEN
Silkeborgs unge får sex på skemaet
Af Susanne Niskanen,
Over 119.000 børn og unge skal i denne uge undervises i sex - 1513 deltager fra Silkeborg
SEX: Da årets »Uge Sex« kampagne her til morgen gik i gang, var det med et rekordstort antal deltagere fra 6.-10. klasser landet over.
Ikke færre end 119.000 elever - heraf 1.513 fra Silkeborg - vil i de kommende dage arbejde med temaet »Din krop- dit liv - dit valg«.
Det er Sex & Samfund, der står bag kampagnen, som man håber kan være med til at ændre de unges kropsbillede.
Derfor indeholder undervisningsmaterialet blandet andet en række nøgenbilleder af helt almindelige mennesker, der gør op med stereotyperne fra model- og pornobranchen. Og som børn og unge i dag bombarderes med i reklamer, tv-serier og musikvideoer.
Som noget nyt skal eleverne i år deltage i dilemmaspil, hvor de skal guide fire unge personer gennem forskellige situationer og undervejs diskutere de valg, som de træffer.
Korte videoer
En anden nyhed er en række korte videoer, hvor kendte fortæller om »den første gang«, onani, sex-snak med forældre og lignende.
Da Sex & Samfund lancerede den første »Uge Sex« kampagne i 2008, deltog godt 39.000 elever, og baggrunden for seksualundervisningen er en opfattelse af, at den fortsat ikke er god nok i de danske skoler.
En tidligere undersøgelse har således vist, at kun en ud af ti lærere var tilfredse med undervisningen, ofte har de ikke nogen uddannelse i den form for undervisning og endelig mente lærerne,, at der manglede et ungt og opdateret undervisningsmateriale.
Del artiklen eller bliv medlem af vores gruppe på Facebook







































.jpg)








_1.jpg)































