PRINT | TIP EN VEN
Overvægtige arbejdsløse skal have hjælp til at tabe sig
Af Kenneth Husum,
Overvægt kan gøre det sværere at komme i job igen. Lokalt jobkompagni klar med en hjælpende hånd
JOB: Jobkompagniet tilbyder nu i samarbejde med Sundhedsfremme og forebyggelse i Silkeborg Kommune et vægtvejledningsforløb for ledige, der er overvægtige.
Når jobkompagniet vil hjælpe ledige med at smide overflødige kilo, så skyldes det, at for nogle er overvægten medvirkende til, at det er vanskeligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen.
Overvægten kan også være årsag til et sygdomsforløb, som gør, at det er svært at klare et arbejde. Det kan være hårdt for ryggen eller knæene at holde til et fysisk hårdt arbejde, når man samtidigt vejer for meget.
I vægtvejledningsforløbet vil man sammen med andre i samme situation og en vægtvejleder få taget små skrift til et sundere og lettere liv.
- Overvægt er et stigende problem for alle borgere, og den tendens ser vi naturligvis også hos de ledige. En del oplever deres overvægt som den største barriere for at komme tilbage eller ind på arbejdsmarkedet enten pga. helbreddet eller pga. udseendet. Til de ledige ønsker vi nu at tilbyde et målrettet tilbud, hvor de kan blive støttet og vejledt af kompetente folk på Jobkompagniet, siger Grethe Ahlman Olesen, der er afdelingsleder på Jobkompagniet Silkeborg.
Del artiklen eller bliv medlem af vores gruppe på Facebook







































.jpg)








_1.jpg)































