Send os et tip om en go' historie, som du mener skal på MJA.dk: Navn
Adresse
Telefon
Email
Besked:
Billede
Anti-SPAM funktion
Skriv det viste i feltet til højre
Betingelser Jeg accepterer mja.dk's betingelser
 

Torsdag 28. januar 2010, 10.58
PRINT | TIP EN VEN
 

Lisbeth Østergaards stolte mor

Helle Jensen med et billede af sin kendte datter. Foto: Jakob Stigsen Andersen
© mja.dk

Af Brian Holst, holst@mja.dk

Mja.dk indleder i dag en serie om forældre til lokale kendisser

KENDIS-FORÆLDRE: Hun har på nærmeste hold fulgt sin datters vej fra en tankstation på Vestergade til arbejdet som én af Danmarks bedste tv-værter.

Lisbeth Østergaards mor, Helle Jensen, bor i Hvinningdal og er stolt at sin 29-årige datter, der jævnligt præger sendefladen og de kulørte blade.

- Men bare fordi Lisbeth er kendt, betyder hun jo ikke mere for mig end min søn, som arbejder i Bilernes Hus. Nogen gange kan jeg godt blive irriteret over, at folk kun spørger til min datter, fordi hun er kendt, konstaterer Helle Jensen.

FEM SKARPE TIL LISBETH ØSTERGAARDS MOR

Hvad har været den sjoveste oplevelse ved at have en kendt datter?
- Svært at svare på, men det var da meget sjovt at møde Casper Christensen, da jeg for nylig var i København for at besøge Lisbeth.

Hvad er det sværeste ved at have en kendt datter?
- Misundelse. Nogle gange ytrer folk sig negativt om, hvad Lisbeth har gjort, og hvad de har læst om hende i bladene. Men jeg kan mærke, at det bunder i misundelse og jantelov.

Har din datter ændret sig, siden hun blev kendt?
- Nej, hun er den samme, som hun altid har været. Lisbeth er simpelthen det sødeste og kærligste menneske at omgås. Hun har bestemt ikke ladet berømmelsen stige hende til hovedet.

Gemmer du avisudklip om din datter?
- Ja. Og jeg udklippene liggende i en stor bunke. De er ikke kommet i en skrapbog endnu. I begyndelsen af hendes karriere købte jeg alle aviser og blade med artikler om hende. Nu er det blevet for dyrt, for der går sjældent en dag, uden hun er i bladene eller i aviserne.

Har du givet et godt råd til din datter?
- Ja. Jeg giver hende ofte råd af mere eller mindre vigtig karakter. For eksempel, da hun var vært i »Varm på is«. Da stod hun altid med fødderne pegende ud til hver sin side. Da måtte jeg fortælle hende, at det ikke så smart ud. Så ændrede hun fodstilling, svarer Helle Jensen med et smil.

LÆS HELE INTERVIEWET I DAGENS UDGAVE AF MIDTJYLLANDS AVIS

Del artiklen eller bliv medlem af vores gruppe på Facebook


 

 
 
‹ Tilbage

Tilbud:

Louis Nielsen Silkeborg A/S
Pjevs Guld & Sølv
Gjern Bageri

Job:

Dantra A/S

Bolig:

I byen:

LÃ¥sby Kro

© Midtjyllands Avis - Papirfabrikken 18 - 8600 Silkeborg - Tlf. 86 82 13 00 - Kontakt