PRINT | TIP EN VEN
BSV-træner: Vi må hjem og træne
Af Helge Weng, weng@mja.dk
Bjerringbro-Silkeborg spillede rædselsfuldt, men holdet vandt den vanskelige udekamp mod Nordsjælland
HÅNDBOLD: Bjerringbro-Silkeborg har flere gange haft problemer med Nordsjælland. Søndagens ligakamp i Helsingør Hallen var ingen undtagelse, men midtjyderne kunne dog trække sig tilbage med en beskeden sejr på 28-25 efter en kamp, hvor spillet langt fra var prangende. For nu at sige det mildt.
- Vi vandt en meget vanskelig udekamp, og vi fik sendt et signal til de andre tophold om, at vi er med fra starten. Vi har syv point ned til nærmeste konkurrent, og det skal vi da bestemt være tilfredse med, siger BSV-træner Carsten Albrektsen.
Men så har han også sagt det positive ved den kamp.
- Spillet var bestemt ikke noget at skrive hjem om. Vi havde nogle gyldne muligheder undervejs, men vi udnytte dem ikke, og vi måtte slide alt for meget med angrebsspillet. Vi manglede i høj grad kynisme, og vi var alt for nemme at stække i vores angrebsspil.
- Nu glæder jeg mig til at komme hjem og træne. Det er jo tydeligt, at vi på grund af skader og EM ikke har kunnet træne optimalt i januar, og det skal vi se at komme efter. Vi er fysisk stærke, men spillet ligger ikke på rygraden, siger Carsten Albrektsen
Del artiklen eller bliv medlem af vores gruppe på Facebook







































.jpg)








_1.jpg)































