Tip os
To personbiler er kørt frontalt sammen på Thorsøvej.To personer er kørt til sygehuset, mens et otte-årigt barn har fået lettere knubs.
Foto: Peter Erfurt.

Voldsom ulykke ved Fårvang

To personbiler kørte frontalt sammen på Thorsøvej ved Fårvang
22. september 2017, 13.19

FÅRVANG Ved 13-tiden fredag kørte to personbiler frontalt imod hinanden på Thorsøvej, ud for nummer 79. Vejen forbinder Fårvang med Thorsø.

Umiddelbart mente politiet, at der var tale om så alvorligt en ulykke, at nogle af de implicerede ville afgå ved døden, så der blev sendt bud efter en bilinspektør. Bilinspektøren blev dog aflyst igen, oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- Jeg kender ikke de enkeltes tilstand, men de to voksne fra hver sin bil er begge kørt til sygehuset. Der er dog ikke tale om en livstruende situation. Et otte-årigt barn, der var passager i den ene bil, er lettere tilskadekommet, siger han.

Årsagen til sammenstødet vides endnu ikke.


Ordet er dit