Tip os

Tyve forsvandt med dyrt el-værktøj fra Bygma

Kørte varebil gennem porten til byggemarkedet på Frichsvej i Galten
13. september 2017, 09.32

GALTEN Tyve forsvandt natten til mandag med en større mængde dyrt el-værktøj fra Bygma byggemarkedet på Frichsvej i Galten.

Tyvene kørte en varebil ind gennem porten til byggemarkedet og gik indendøre efter elværktøj af dyre mærker som De Walt og Milwaukee. De forsvandt med værktøj til en værdi af omkring 50.000 kroner, oplyser vicepolitiinspektør Andreas Bryld Hansen, Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet skete mellem søndag klokken 21.38 og mandag klokken 01.16.


Ordet er dit