Tip os
t

Traktor kørte ud foran bil

06. september 2017, 09.33

LADING En 76-årig mand fra Lading brækkede et ribben, slog hul i hovedet og fik et slag på ryggen, da en traktor med to ladvogne spændt efter sig tirsdag aften kl. 22.40 kørte ud foran den 76-åriges bil på Viborgvej i Lading.

En 41-årig litauisk landbrugsmedhjælper svingede ud fra en ejendom på Viborgvej. Han havde godt set den 76-årige komme kørende, men mente godt, at han kunne nå at svinge ud på vejen. Det kunne han dog ikke. Den 76-årige kørte op i den ene ladvogn. Samtidig blev han påkørt bagfra af en bil ført af en 62-årig kvinde fra Hammel, som ikke kunne nå at bremse op.

Både den 41-årige og den 62-årige kvinde slap fra uheldet uden skrammer.


Ordet er dit