Tip os
  • 1/: Torsdag den 12. oktober fra klokken 6.00 er Nordre Ringvej spærret på stykket mellem Bredhøjvej/Nørrevænget og Ansvej/Nørreskov Bakke. Kommunen forventer, at strækningen åbner igen torsdag den 18. oktober kl. 6.00.
    Foto: Silkeborg Kommune
  • 1/: Silkeborg Kommune råder til at køre udenom omkørslen, da der kan forekomme kø. Krydset Bredhøjvej/Nørrevænget/Nordre Ringvej kan fortsat benyttes, men er spærret mod øst. Krydset Ansvej/Nørreskov Bakke, Nordre Ringvej kan ligeledes benyttes, men er spærret mod vest.
    Foto: Silkeborg Kommune

Trafiknyt: Nu er der kun to etaper tilbage af vejarbejdet

Vejrenoveringen af Ringvejen lakker mod enden. Næstsidste etape begynder torsdag morgen
11. oktober 2017, 13.55

SILKEBORG Fra torsdag den 12. oktober klokken 6.00 er Nordre Ringvej spærret på stykket mellem Bredhøjvej/Nørrevænget og Ansvej/Nørreskov Bakke.

Ifølge Silkeborg Kommune kan krydset ved Bredhøjvej/Nørrevænget/Nordre Ringvej fortsat benyttes, men er spærret mod øst.

Samtidig kan krydset ved Ansvej/Nørreskov Bakke, Nordre Ringvej ligeledes benyttes, men er spærret mod vest.

Man skal være opmærksom på, at den strækning vil være spærret længere tid end de forrige, og kommunen forventer, at strækningen vil åbne igen torsdag den 18. oktober klokken 6.00.

Derefter vil kommunen påbegynde sidste etape af asfaltbelægningen på Ringvejen og vil arbejde på krydset ved Ansvej, Nørreskov Bakke og Nordre Ringvej, som vil være spærret fra den 18. oktober klokken 6.00. til og med den 20. oktober, hvor vejarbejdet vil være afsluttet.

Silkeborg Kommune råder til, at man kører udenom vejarbejdet, hvis det er muligt, da der kan forekomme kø og ventetid ved strækningen og omkørslerne.


Ordet er dit