Tip os

Teamleder til selvkørende fagspecialister i Regional Jordbrugskontrol

Teamleder til selvkørende fagspecialister i Regional Jordbrugskontrol

Har du solid erfaring med faglig driftsledelse, controlleropgaver og evner du engageret og motiverende personaleledelse?- så har vi en udfordrende stilling som teamleder i Regional Kontrol, afdelingen i Herning til besættelse 1. januar 2018.

Din nye arbejdsplads

Vi er 30 kollegaer der glæder sig til at byde dig velkommen i en organisation, hvor faglighed, trivsel, kundefokus og resultater præger hverdagen. Vi fører kontrol med en lang række af europæiske og danske tilskudsordninger til jordbrugserhvervet, økologiske bedrifter, miljøforhold, foder- og gødningsstoffer, mærkning og registrering af dyr og meget andet hos landbrug, gartnerier og planteskoler.

Nærværende ledelse

Vi tilbyder et alsidigt job i en foranderlig hverdag, hvor dine kompetencer kontinuerligt sættes i spil. Vi lægger vægt på lederudvikling og god ledelse på alle niveauer og tilbyder et kollegialt ledernetværk fordelt i hele landet. Vi ønsker at understøtte medarbejderne gennem høj faglighed, anerkendende og inddragende ledelsesstil - også når skrappe mål og deadlines udfordres og rammerne opleves vanskelige.

Arbejdsopgaver

Sammen med afdelingslederen, tovholdere og øvrige medarbejdere bliver dine opgave bl.a. at:

  • Levere direkte personaleledelse
  • Optimere arbejdsprocesser, skabe effektive og attraktive rammer for videndeling og kvalitetssikring.
  • Levere faglig ledelse og sparring til tovholdere og øvrige medarbejdere.

Læs mere, og søg stillingen på www.lbst.dk/job.

Frist: 22. oktober 2017.

Se flere jobs