Tip os
Der var mange boder ved loppe-markedet.
Foto: Privatfoto

Stor opbakning til byfest i Gjern

19. juni 2017, 13.22

GJERN Gjerns byfest, Sankthansfesten, fik en god startweekend med masser af deltagere ved blandt andet lørdagens familiedag i Gjern Anlæg, hvor der hele dagen var en hel masse aktiviteter i det gode sommervejr.

Dagen blev indledt med gratis morgenmad, derefter var der loppemarked og en række aktiviteter og konkurrencer, som blandt andet kagekonkurrence med dommerdeltagelse fra Gjern Hotel og Voel Ismejeri, og der var familiebanko med over 150 deltagere og flotte præmier fra diverse sponsorer. Endelig var der også opvisnings-fodboldkamp i serie 5, hvor Gjern IF vandt 5-2 over Horn-Fårvang IF.

Aftenen stod på festaften med 250 festglade deltagere, og hvor Lunchbox spillede op til dans. Byfesten fortsætter resten af ugen med vandreture på onsdag, fællesspisning og bål på fredag og kirkekoncert på søndag.

bg


Ordet er dit