Tip os

Sov på gaden kun iført underbukser

07. august 2017, 10.09

HAMMEL En meget beruset mand lå lørdag aften ved 19.20-tiden og sov på fortovet på Hammels hovedgade Østergade. Manden var tilmed kun iført underbukser.

Det fik en forbipasserende person til at kontakte Østjyllands Politi, da vedkommende ikke kunne vække manden i underbukserne.

Da politiet kort nåede frem til Østergade, var der dog ingen sovende mand i underbukser. Så enten var han selv vågnet op eller også havde nogen hjulpet manden væk fra gaden.


Ordet er dit