Tip os

Skovbyskolen sætter fokus på ulovlig streaming

Skolens 7. klasser med i forløb om streaming og ophavsret
19. maj 2017, 14.58

SKOVBY Mange unge er slet ikke klar over, at de kan blive straffet, hvis de streamer film ulovligt - dvs. henter film ned fra internettet og ser dem på deres tablet eller mobil uden at have lov til det.

Men inden længe er der næppe nogen i 7. klasserne på Skovbyskolen, som er i tvivl om reglerne på dette område, der er i kraftig udvikling.

For i denne tid er skolens unge på 7. klassetrin med i et forløb, som firmaet Lommefilm står for og som sætter fokus på ophavsretten. Der indgår undervejs en workshop, hvor eleverne skal omsætte deres nye viden i små kampagnefilm om ulovlig streaming.

Skovby-elevernes film skal efterfølgende dyste med andre skoler i regionen, og den bedste film bliver præmieret med en biograftur for hele klassen.

Skovbyskolen har før samarbejdet med Aarhus-firmaet Lommefilm, der har specialiseret sig i at bruge film på mobiltelefoner og tablets som et engagerende værktøj i undervisningen på folkeskoler.

Det aktuelle forløb indgår i en kampagne som filmbranchen og andre aktører står bag under navnet »Os der elsker film«.


Ordet er dit