Tip os
Dennis Pedersen.

SIF

SIF hyrer kendt ansigt som talenttræner

SIF har navnene klar på både en ny A+træner og en ny U19-træner
18. maj 2017, 16.16

FODBOLD Anders Veller stopper til sommer i Silkeborg IF som A+træner, der har særlig ansvar for de største talenter, men nu har SIF afløseren klar.

Det er den nuværende U19-cheftræner, Dennis Pedersen, der har lang erfaring i SIF-regi.

Rollen som U19-cheftræner gives til et nyt træneransigt i Silkeborg IF, der dog tidligere har haft den røde trøje på som spiller for SIFs daværende danmarksseriehold.

Det er 33-årige, Thomas Loft Jensen, som i indeværende sæson har været U17-cheftræner i Randers FC.

De nye ansættelser glæder udviklingschef, Jesper Stüker.

- Vi har rigtig godt fat i kernen i vores strategi, nemlig at føre talenter ind på vores 1. hold. Det skal vi holde fast i. Den sidste overgang fra talent til spilletid er den sværeste og kræver et stærkt samarbejde omkring spillerne mellem trænerne i A-truppen og en A+ træner, som hele tiden har fingeren på pulsen med spillerne i denne fase. Med Dennis som omdrejningspunkt i denne vigtige rolle, har manager, Peter Sørensen, og jeg været sikre på at ramme plet, siger Jesper Stüker, der roser den nye A+træner.

- Dennis besidder en meget stærk faglig kompetence og har både stor indsigt i, hvad spillerne skal kunne for at komme igennem nåleøjet, men ikke mindst erfaring i at bibringe dem de kompetencer, der er nødvendige. Samtidig vil Dennis i sin A+ rolle være en vigtig »træner-træner« for hele talentsektoren, hvor Dennis har en rolle som »head of coaching«, hvilket vil sige, at han er ansvarlig for det faglige indhold i SIFs spilleruddannelse, og for at dette bliver praktiseret på bedste vis, siger Jesper Stuker.

Han ahvde flere talenter at vælge imellem til den nye stilling som U19-træner.

- Thomas Loft Jensen er valgt til rollen som U19-cheftræner blandt en række af kandidater. Når valget er faldet på Thomas, skyldes det, at han har høstet god erfaring som træner i Hvidovre IF og Randers FC, og derudover har han haft et brændende ønske om at blive træner i SIF, lyder det fra udviklingschefen.


Ordet er dit