Tip os
Foto: Peter Erfurt

Scooterkører dræbt ved Bryrup

(Opdateret kl 22.14) En mand mistede torsdag aften livet i en trafikulykke på Vindingvej
13. juli 2017, 21.41

SILKEBORG/BRYRUP En mandlig scooterkører mistede livet torsdag omkring klokken 19.30 i en trafikulykke.

Den 62-årige mand kom kørende på sin scooter ad Vindingvej lige øst for Bryrup. Her blev han ramt af en bil.

Redningsmandskab blev tilkaldt til stedet, men mandens liv stod ikke til at redde. En lægehelikopter blev også tilkaldt. Men den kom ikke i brug.

Vagtlederen hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at scooterkøreren formentlig blev ramt af bilen i forbindelse med en overhaling. De nærmere omstændigheder er dog ikke klarlagt endnu.

Manden kommer fra Brædstrup-området.


Ordet er dit