Tip os

Påvirket kvinde kørte ind i motorvejs-autoværn

19. maj 2017, 10.21

FUNDER En 36-årig kvinde fra Engesvang kørte torsdag aften klokken 22.20 ind i midter-autoværnet i det østlige spor på motorvejen ved Funder/Horsens-afkørslen.

Ved solouheldet slap kvinden med knubs, og bilen fik mindre materielle skader.

Politiet blev tilkaldt, og patruljen konstaterede, at kvinden var noget påvirket af euforiserende stoffer.

Kvinden havde også taget noget medicin og var så sløv, at hun var ved at falde i søvn.

Hun blev anholdt og taget med for at give en blodprøve.


Ordet er dit