Tip os

Pung afleveret - uden penge

17. marts 2017, 09.44

HAMMEL En pung, som en ældre kvinde onsdag ved 15.20 samlede op i Rema 1000 i Hammel og tog med sig hjem, er nu blevet afleveret til nærpolitiet i Hammel. Pungen lå hos nærpolitiet fredag morgen. Dog uden de omkring 3000 kroner, som var i pungen.

Episoden er fanget på butikkens overvågningskamera, hvor man kan se, at kvinden samler pungen op fra gulvet og gemmer den under sine varer i indkøbskurven. Manden, som mistede pungen, beskriver på Facebook kvinden som plus 60 år med sort hår, sorte briller, iført grå jakke, sorte bukser og sandfarvede clocks.


Ordet er dit