Tip os
Foto: Torben Larsen

Ny hurtigrute langs motorvejen Silkeborg-Låsby-Galten-Aarhus

12. august 2017, 08.10

BUSSER Planen om en ny jernbane mellem Silkeborg og Aarhus er god, men har rigtig lange udsigter. Mens vi venter, bør der etableres hurtigbusser fra Herning til Aarhus med hyppige afgange, der kun stopper helt tæt ved motorvejen for at sikre kortest mulig transporttid. Fx med stop ved pendler p-pladserne i Låsby, Galten og Harlev.

I praksis vil det næsten kunne fungere som en ny toglinje, fordi busserne kan køre hurtigt på motorvejen og ikke skal bruge tid på at køre ind i byerne undervejs. Pendlerpladserne skal selvfølge opgraderes med gode ventefaciliteter og sikker, overdækket parkering af fx cykler.

Også på Skanderborg station skal der fokus på bedre forhold for den kollektive trafik. Skanderborg Kommune har med købet af posthusgrunden fået en fantastisk mulighed for skabe et topmoderne og grønt trafik- knudepunkt ved Skanderborg station.

Det giver en unik chance for at fremtidssikre og samle alle former for transport på ét sted med nemt skift mellem tog, bus, bil, cykel, delebil og måske i nær fremtid selvkørende biler.

En ekstra dimension i det nye trafikknudepunkt bør være også at tænke grønt. Det skal være nemt at oplade sin elbil eller elcykel, mens man er på farten. Hurtig og enkel adgang til at låne en cykel eller leje en elbil. Det skal være let og attraktivt for delebilsordninger som GoMore og Flextur at fylde bilerne op.

Passagerer til busser og tog skal »forkæles« med lækre ventearealer, hvor det er nemt at arbejde eller holde møde.


Ordet er dit