Tip os

SIF

Nu er der sat odds på spillet om nedrykning

Silkeborg ligner umiddelbart ikke en nedrykker, hvis man skal tro bookmakere fra NordicBet
20. marts 2017, 13.32

FODBOLD Det giver pengene 7,5 gange igen, hvis Silkeborg IF rykker ud af Superligaen.

Med det odds er der - heldigvis set med lokale øje - et pænt stykke til nedrykning.

Det er betting-firmaet NordicBet, som nu har sat odds på nedrykningskandidaterne.

Særligt AGF har spilselskabets opmærksomhed. Spilleselskabet betaler pengene 3,75 gange igen i tilfælde af AGF-nedrykning, hvilket svarer til en risikovurdering på 25 procent.

- Jeg tror, mange AGF-fans føler, at de har været her før. En træner, der blev hentet ind for at bringe holdet det sidste stykke opad i tabellen, men i stedet taber det hele på gulvet. Og selvom Glen Riddersholm ivrigt forsøger at tale præstationerne op, så var det svært at få øje på lyspunkter mod OB, siger NordicBets pressechef Thomas Holm og fortsætter:

- Vi er ikke parate til at gøre AGF til nedrykningsfavoritter endnu. Dertil er deres trup for stærk. Men det ligner nedrykningsplay-offs for Glens tropper. Og i knock out-kampe kan alt som bekendt ske.

Esbjerg, Viborg og AC Horsens vurderes i øjeblikket at stå med marginalt dårligere chancer for overlevelse end AGF.

HER ER LISTEN:

Esbjerg 2,15

Viborg 2,35

AC Horsens 3,65

AGF 3,75

Silkeborg 7,50

OB 10

Randers 15

AaB 35


Ordet er dit