Tip os

Montageleder - Byggekomponenter

Om ALUX

A/S Alux A/S er en af Danmarks førende leverandører af mekaniske sikringsprodukter samt udvendig solafskærmningsprodukter. Virksomheden henvender sig bredt til detailhandel, små og store håndværkere samt til entreprenørerne.

Vi er ca. 45 medarbejdere fordelt i forskellige jobfunktioner på fabrikken og rundt i landet. Vi leverer, monterer og servicerer vore produkter overalt i Danmark. Vi eksporterer vore sikringsprodukter til forhandlere på nærmarkeder i Skandinavien, Nordtyskland og enkelte andre lande.

Ansvar og opgaver:

. Ordrebehandling

. Planlægge kørsel og montage

. Koordinere med kunder og montører

. Styring af ordrer/projekters gennemførelse

. Koordinere leverancer med produktion og leverandører

. Teknisk support til salg og montører

. Medvirke til videreudvikling af arbejdsprocesser efter LEAN principper

. Optimering af lønsomhed i afdelingen

. Samarbejde og ledelse af medarbejdere

. Ansvarlig for materiel og sikkerhedsudstyr sammen med montører

Faglige kvalifikationer:
Din indgangsvinkel til stillingen er højst sandsynlig en byggeteknisk uddannelse, suppleret med erfaring fra en lignende stilling. Har du anden relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller praktisk erfaring, er vi også åbne over for dette. Planlægning og styring er en vigtig del af jobbet og det er vigtigt at du mestrer denne disciplin. Du skal kunne begå dig på engelsk både på skrift og i tale. Tysk vil være en fordel, men ikke nogen betingelse.

Personlige kvalifikationer:
Selv om der primært er tale om en intern stilling, er det vigtigt, at du er udadvendt, teknisk og kommercielt orienteret, samt at du er den "proaktive" type, der formår at vedligeholde og udbygge langvarige kunderelationer. Det er desuden vigtigt, at du er god til ledelse og samarbejde med kolleger på tværs i organisationen.

Du har et højt energiniveau, arbejder vedholdende, er ærlig og tillidsvækkende samt god til at kommunikere, både med dine kunder, vores leverandører og ikke mindst dine kollegaer, som du vil få et meget tæt samarbejde med.

Øvrige kvalifikationer - du er fortrolig med Microsoft Office og kendskab til C5 vil være en fordel.

Der tilbydes:
Virksomheden fokuserer på medarbejdernes trivsel og giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Virksomheden lægger vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed, samtidig med at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Der lægges i øvrigt vægt på værdierne, frihed under ansvar, respekt for hinanden og hinandens arbejde samt fokusering og enkelhed.

Der tilbydes et spændende, meget selvstændigt og varieret job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri og uformel, og hvor der er meget frie rammer i jobbet. Der tilbydes supplerende uddannelse efter behov, således at opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau.

Løn: Lønpakke, inkl. pension forhandles ud fra kvalifikationer.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Ansøgning: Hvis du er interesseret i ovenstående, så send en e-mail med din ansøgning og CV, som vedhæftede filer på job@alux.dk.

Ønsker du yderligere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Bill T. Jensen 70 26 21 40 eller Claus Christensen 23 44 26 36.

Sun & Safe Systems - www.alux.dk