Tip os
  • 1/: 23 dragter i forskellige snit og farver, men i tilnærmet autentisk udformning har de flittige sydamer fremstillet. Her viser Ulla Karlsen en af dem frem.
  • 1/: Dragterne er i mange forskellige farver - selv en glad orange.
  • 1/: Lutherrosen, der efter sigende er tegnet af Martin Luther selv, er med som logo på de fleste dragter.

Luther-fejring i flotteste middelalder-mode

13-14 ferme syersker har syet autentiske middelalderdragter til alle provstiets 23 præster
07. oktober 2017, 08.02

SKIVHOLME Mange hundrede timer er blevet brugt - ja, måske skal de tælles i tusinder. Men nu hænger 14 ferme syerskers håndarbejde klar på rad og række i Skivholme Sognegård.

Det er 23 flotte middelalderdragter - 17 kvindedragter og seks mandsdragter - som en gruppe frivillige kvinder har syet. Én til hver af de 23 præster i Skanderborg Provsti.

De fine dragter skal bruges i forbindelse med fejringen af 500-året for den efterårsdagdag i 1517, hvor Martin Luther hamrede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og dermed indledte Reformationen.

De kommer første gang i brug ved gudstjenesterne i alle provstiets kirker søndag den 29. oktober. Her skifter præsterne deres ordinære sorte kjoler ud med en af de nysyede - og de er syet efter mål, så præsterne ikke behøver at frygte, om de nu passer.


Stor fejring i Kulturhuset

Alle dragterne kommer så igen i brug tirsdag den 31. oktober, hvor der bliver en festlig fejring af Luther og Reformationen i Kulturhuset i Skanderborg, og hvor alle interesserede er inviteret.

Idéen med reformations-dragterne luftede Skivholme-præsten Thomas Frøkjær ved det årlige menighedsmøde for et årstid siden. Han bruger gerne små teaterforestillinger i sit arbejde - for eksempel med minikonfirmanderne - og han så fine muligheder i at bruge middelalderdragter i autentisk tilsnit til Luther-fejringen. Nogle snakkede om, at man måske kunne låne nogle dragter i Horsens, hvor man har mange middelalderdragter på magasin fordi byen hvert år holder stort middelaldermarked.

- Men så åbnede jeg min store mund og sagde »Vi kunne jo også sy dem selv«, husker Ulla Karlsen med et smil.

En flok habile syersker i pastoratet var med på idéen, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, der fik Nina Andersen som tovholder og derudover talte Helene Poulsen og Lone Mørch og Ulla Karlsen.

I første omgang troede kvinderne ganske vist, at det kun drejede sig om dragter til de helt lokale præster. Men at opgaven faktiske viste sig at lyde på 23 dragter, tog de i stiv arm.

- Vi blev en gruppe på 13-14, der gik i gang med at sy. Nogle sad og syede derhjemme, men de fleste af os samledes et par gange om måneden her i sognegården, fortæller Ulla Karlsen.

Men før sy-arbejdet gik i gang, blev der lavet research - for tanken var at lave dragterne så autentiske som muligt.

- Til det fik vi stor hjælp af Skanderborg Museum og i særdeleshed af Lene Mollerup fra museets afdeling på Øm Kloster, fortæller Ulla Karlsen.

Sydamerne besøgte klostermuseet flere gange for at samle inspiration til dragterne.

Nina Andersen, der også er fra Skivholme, fik til opgave at skaffe stoffer til de mange dragter. Det lykkedes og ud på vinteren begyndte symaskinerne for alvor at summe i Sognegården - typisk to weekender om måneden.

Der blev syet efter mønster, men med plads til den enkeltes fantasi undervejs - så der kom mange fine detaljer med undervejs, siger Ulla Karlsen.

Hun lavede blandt andet et design på den særlige Luther-rose, der er kommet med som logo på de fleste af dragterne. Den er ifølge traditionen tegnet af Luther selv som motiv på hans signet-ring.

Alle de flittige damer glæder sig til tirsdag den 31. oktober, hvor - næsten - alle dragterne kommer i brug på én gang ved reformationsfejringen i Kulturhuset.

To bliver på bøjlen - den ene fordi den præst, den er syet til, har fået andet arbejde, og den anden fordi præsten i mellemtiden er blevet gravid og ikke kan passe sin dragt.

- Præsterne må gerne beholde deres dragter bagefter. Men de skal ikke bare hænge bagest i skabet - så vil vi gerne have, at de i stedet kommer til at »bo« her i Sognegården, siger Ulla Karlsen.


Ordet er dit