Tip os
  • 1/: Hard core fans med dannebrogsflag havde kæmpet sig frem i forreste linje for at være tættest muligt på deres idoler.
    Foto: Sine Tisvilde/ritzau Foto
  • 1/: Richie Malone, Francis Rossi, John Edwards og Leon Cave i fin form
  • 1/: De gamle drenge kunne glæde sig over bragende bifald fra start til slut.
  • 1/: Koncentration og slagkraft er status quo - også efter 50 år.

Legender i fineste form

Status Quo begejstrede sit modne publikum foran Stjernescenen
11. august 2017, 11.15

SKANDERBORG De havde været i god tid og stod helt oppe under scenen - en flok seje Staus Quo-fans i alderen +50 med danske og engelske flag i hænderne.

Og de fik, hvad de kom efter, da det legendariske popband sprang direkte ud af 1960'erne og i aftes fyrede det ene hit af efter det andet på Smukfests Stjernescene.

Bandet, der snart har 50 år på bagen, viste sig at være i fineste form - også fysisk. Med masser af rok og rul på scenen.


Tresserhits

»Pictures of Matchstick Men«, der var gruppens gennembrudshit fra 1968, var med blandt den lange række af hits, som de trofaste fans skrålede begejstret med på.

Var de ældre generationer således smukt tilgodese, så kunne de yngre glæde sig over Major Lazer, der indtog Bøgescenerne klokken halvto i morges.


Festen afbrudt

Her var stemningen så ekstatisk blandt tilhørerne, der dansede og hoppede så vidt og voldsomt, at festivalen blev nødt til at afbryde koncerten et øjeblik.

Det skete på grund af »crowd surfing«, hvor glade tilhørere »surfede« hen over menneskemængden, og med »Mosh pits« - så voldsom dans, at folk risikerer at komme til skade.

Afbrydelsen varede kun få minutter før Major Lazer påny kunne give den tryk på i et show, der udløste øresønderrivende begejstring - og kunne høres ud over store dele af Skanderborg.

Nu går festivalen ind i weekenden - og med udsigt til masser af musik og blandet vejr.

Men hvad gør det, når festen er i gang.


Ordet er dit