Tip os

Ældre kvinde tog tabt pung med sig hjem

16. marts 2017, 10.21

HAMMEL En ældre kvinde fandt onsdag kl. 15.20 en brun pung foran indgangen til Rema 1000 i Hammel, som en anden kunde kort forinden havde tabt.

På butikkens overvågningskamera kan man se, at kvinden samler pungen op og tager den med sig.

- Men hun kan stadig nå at få afleveret pungen som hittegods til os, siger Jesper Poulsen fra nærpolitiet i Hammel, som tilføjer, at der er ret gode overvågningsbilleder af kvinden.

I pungen var der et via-dankort, 3000 kroner i kontanter og et kørekort.


Ordet er dit