Tip os
Foto: Jens Anker Tvedebrink

Laks i Gudenåen - biologiske fakta og økonomisk potentiale

15. juli 2017, 07.50

Tange sø På foranledning af den verserende debat i MJA, om mulighederne for at genetablere en laksebestand i Gudenåen, finder jeg behov for at bidrage med noget faktuel viden baseret på undersøgelsesdata og 30 års erfaring med bestandsophjælpning af laks i danske og udenlandske vandløb.

Status for laksebestanden i de 9 laksevandløb, vi har i Danmark, er meget positiv - med undtagelse af Gudenåen. Der har foregået udsætninger af laks i over 20 år i alle 9 vandløb. Der er i dag selvreproducerende laksebestande i alle de vestjyske vandløb, og opgangen af laks har ikke i mange år været større, end den er i dag.

I Skjern Å og Varde Å var opgangen i hvert vandløb i 2016 over 3000 laks, hvoraf ca. halvdelen stammer fra naturlig reproduktion i vandløbet. I Storåen var opgangen 5.800 laks!, hvilket har ført til, at udsætningerne er stoppet, og det forventes, at laksebestanden fremover kan klare sig uden støtteudsætninger. Fantastiske resultater er opnået i alle de vestjyske vandløb, og det skyldes en samlet indsats fra kommunerne, lystfiskerne og fiskeriforvaltningen for at fjerne spærringer og genetablere gyde- og opvækstarealer.

Ligeledes kunne det have set ud for Gudenåen - Danmarks næststørste laksevandløb. Men på grund af elværkreservoiret - Tange Sø er Gudenåen afskåret fra at have en naturlig reproduktion af laks. Laksen gyder på områder i vandløb, hvor der er grusbund. God vandstrøm over og igennem gruset skal holde gydebankerne rene igennem vinterhalvåret. For at sikre en god vandstrøm skal der være et passende fald på vandløbet, hvilket er svaret på, at laks kun gyder i vandløb.

Faldet er taget ud af den nedre del af Gudenåen i forbindelse med uddybning af åen efter etableringen af Tangeværket, hvilket er årsagen til, at der ikke kan etableres gydebanker nedstrøms Tangeværket. Opstrøms reservoiret fra Kongensbro og op til Silkeborg Langsø og i tilløbene Borre Å, Hinge/Alling Å Gjern Å og Tange Å er der fortsat partier, hvor faldforhold og dermed vandstrøm kan gøre det muligt for laksene at etablere gydebanker. Ved opfølgning med vandløbsrestaurering, hvilket ganske enkelt vil være et udlægge grus og tilpasse vandløbsbredden, vil store områder mellem Kongensbro og Silkeborg kunne genetableres som gyde- og opvækstområde for laks.

Det største sammenhængende gydeområde for laksen vil kunne skabes på strækningen fra Bjerringbro og op til Kongensbro, hvis der genskabes et forløb, der udnytter faldforholdet, der er opsamlet i reservoiret. Og der er lavet adskillige modeller for, hvordan det kan gøres uden at reservoiret - Tange Sø behøver at blive fjernet.

Vores viden om vandløbsrestaurering og fjernelse af spærringer er i dag stort, og vores erfaring fra Skjern Å viser, at fra at laksen var udbredt på 26% af potentielle laksehabitater i 2007, er den i dag over 78 % efter etablering og optimering af gyde- og opvækstområder samt fjernelse af spærringer.

Ud over muligheden for at opfylde EU´s vandrammedirektiv og en stærkt forbedret biodiversitet er værdien af en naturlig selvreproducerende laksebestand muligheden for at udvikle et betydeligt internationalt laksefiskeri. I 2016 blev der lystfiskerfanget over 5000 laks i Danmark, og vi kan i dag brande os som en attraktiv lystfiskerdestination. En stor mulighed som kommunerne fra Randers til og med Silkeborg samt en lang række erhvervsaktører i dag går glip af.

DTU har skitsemæssigt angivet den socioøkonomiske værdi af det rekreative lystfiskeri i Gudenåen, når det fulde potentiale er udnyttet, til 38-53 millioner kr. årligt. I 2013 blev det udsætningsbaserede laksefiskeri nedstrøms Tangeværket beregnet til at skabe et lokaløkonomisk forbrug på 7,7 mio. kr. årligt og en værditilvækst på 2 mio. kr. årligt.

Mulighederne for en naturlig selvreproducerende laksebestand i Gudenåen fra Randers til Silkeborg er til stede og den samfundsmæssige værdi er stor.


Ordet er dit