Tip os

Jeg skyder kun med vandpistol

07. august 2017, 12.57

Alderslyst Ikke for at skyde på alle siddende politikere i byrådet og de udvalg de sidder i.

Nogle politikere har gravet sig selv ned i en vandgrav eller mudderpøl, de må forvente at få buksevand.

Måske har nogle unge mennesker for god tid og ikke noget at give sig til her i ferien i Alders-lyst. Hvilke aktiviteter er der for de unge i Alderslyst?

Området er jo »lukket ned« af nogle politikere i de udvalg de sidder i! Nogle siddende politikere har svunget sværdet og sat dødstødet ind i Nordvestbadets hjerte!

For mig ser det ud som, at der tages en ny agenda og man prøver at vaske fejlbeslutninger af de fine jakkesæt og der nu pludselig er så stor en påtaget bekymring for de unge i området!

Det er fint at sætte politiets »styrker« ind eller tage det op i Arbejdsmarkedsudvalget. Ballademagere vil der altid være. Men hvor er i grunden »problemet«? Jeg håber, blandt de fornuftige politikere i de siddende udvalg og i byrådet, at man finder ud af, at »det er bedre at forebygge end helbrede«! Det hedder også at tænke langsigtet!

Har nogle af de siddende politikere i udvalg eller byråd gennemtænkt deres beslutninger? Kunne løsningen være, at der skal tiltag til såsom, at der SKAL være nogle ganske almindelig aktiviteter for de unge at deltage i ? Noget det ikke koster mange »basører«?

Jeg spørger bare, og jeg lytter til den almindelige borger, bl.a. i Alderslyst.

Nogle af de siddende byrådspolitikere har her i juli lavet en 100 % »turnaround« m.h.t. hvor penge skal gøre borgerne gavn i hele Silkeborg Kommune.

Hvorfor skifter man pludselig standpunkt og holdninger? Ja, alle har altid lov til at blive klogere, men et markant skift i synspunkter tror jeg mange undres over! Er nogle at de siddende politikere bange for, at limen til byrådsstolen er ved at løsne sig?


Ordet er dit