Tip os
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Igen - igen og atter igen

19. maj 2017, 12.58

SKANDALE Her tænkes på MONSTERMINISTERIET Skat. Som igen er aktør i manglende evner til at løse selv simple opgaver. Jeg skal ikke remse alle skandalerne op, men konstatere at de har ødslet 100 milliarder = 100.000 millioner kroner bort fra fællesskabets kasse. Det der bl.a. gør mig harm er, at mange ikke engang kan betale lægeordineret medicin, og de utallige besparelser, der går ud over dem, der har mindst.

I orden at der nu endelig nedsættes en kommission til at få klarhed over, hvorfor det er gået, som det er. Og forhåbentlig få placeret et ansvar, både politisk og blandt embedsmænd. Ingen tvivl at partiet Venstre har hovedrollen i skandalerne, men det parti, som jeg er medlem af, Socialdemokratiet, har naturligvis også en andel i ansvaret. Men lur mig, nu begynder bortforklaringer og andres skyld og særlig hukommelsessvigt.

To årsager som er afgørende; overførsel af opgaver/inddrivelse fra kommune til skat og reducering i mega-størrelsen af ansatte. Og en bundløs tro på uforberedt digitalisering. Vi må tilbage til mere manuel behandling/inddrivelse og kendte IT-løsninger. Almindelig fornuft må anbefales.

Lige et par ord om den lokale manege, byrådet. Her er Venstre også i front med bl.a. friplejehjemmet i Kjellerup, som koster os 146.000 kr. årligt mere pr beboer. Måske i orden, men ud fra lighedsprincippet, må det absolut også gælde øvrige beboere på kommunens plejehjem. Total ifølge avisen 15 millioner om året.

Og med borgmesteren i spidsen har man gud hjælpe mig bevilliget 5 millioner til en, for mange af os, ligegyldig golfturnering i 2018! Men der kan ikke findes de fornødne midler til, at Nordvestbadet kan fortsætte, til et nyt svømmestadion er færdig.

Til sidst, det er valgår, nu vil den forhåbentlig snart afgående borgmester have Kulturspinderiet åbnet igen - bemærk det var ham der stod for lukning i sin tid.


Ordet er dit