Tip os

Hurtig motorcyklist kørte galt i Funder

19. juni 2017, 09.07

FUNDER En 64-årig mand fra Engesvang kørte søndag klokken 14.09 galt på Skærskovhedevej i Funder.

Manden kørte på motorcykel i østlig retning frem mod rundkørslen. Vidner oplyste efterfølgende, at det skete med høj fart.

I en svag venstrekurve mistede manden herredømmet over motorcyklen og kørte lige ud i noget højt græs. Her nåede han 75 meter frem, før han røg ud over en skrænt og faldt af.

Motorcyklen blev totalskadet og manden fik ikke nærmere oplyste kvæstelser, som ikke var livstruende. Politiet oplyser, at manden blev bragt til skadestuen i Herning og at han skulle skannes.

Den 64-årige mand sigtes for spritkørsel.


Ordet er dit