Tip os

Heste indebrændt i stor gårdbrand i Isenvad

To heste kunne ikke reddes, og maskinhus med landbrugsmaskiner nedbrændte
19. maj 2017, 16.14

ISENVAD Natten til fredag udbrød der brand i et maskinhus/lade på Sønderlandsvej 18 ved Isenvad.

To heste kunne ikke reddes ud, og de indebrændte derfor.

Det var ejerne af stedet, som klokken 03.10 slog alarm. Da brand- og redningsfolk nåede frem, var det cirka 300 kvadratmeter store maskinhus omspændt af flammer, og bygningen brændte ned til grunden, oplyser politikommissær Henning Præstegaard fra politiet i Herning.

I maskinhuset var der en del landbrugsmaskiner og nogle gummibåde, som gik til ved branden.

Ingen personer kom til skade ved den voldsomme brand. I nat var det formodningen at branden var opstået på grund af fejl i el-installationer.

Det vil blive nærmere undersøgt i næste uge, oplyser Henning Præstegaard. adam


Ordet er dit