Tip os
Christopher Rytter foran en af de robot-installationer, han betjener ved AVK.

Hæder til ung håndværker fra Ry

08. maj 2017, 15.00

Dansk Industri og Håndværks medaljefond Østjylland uddeler medaljer til lærlinge, der er udlært i det seneste år.

De gives til håndværkssvende, der i særlig grad har udmærket sig fagligt samt udvist særlige sociale kompetencer på deres arbejdsplads.

Sådan lyder begrundelsen fra Østjyllands industriforening for den årlige uddeling af medaljer til nyudlærte håndværkere.

I år er en ung mand fra Ry blandt medaljemodtagerne. Det er Christopher Rytter.

Han er udlært som industritekniker ved AVK i Galten, hvor han er fortsat med at arbejde efter, at han blev udlært. Han arbejder nu med at programmere og styre industrirobotter, ved fremstilling af ventiler til vand, gas, olie og lignende.

Medaljeuddelingen foregår ved en højtidelighed på Aarhus Rådhus den 31. maj. Overrækkelsen foretages af prins Joachim.


Ordet er dit