Tip os
Jakob Fuglsang.

Fuglsang kørt på hospitalet efter styrt i Herning

Den danske OL-sølvvinder styrtede og blev kørt på hospitalet.
12. august 2017, 07.50

CYKLING Jakob Fuglsang gjorde fredag aften comeback, efter at et styrt tvang ham ud af Tour de France i juli.

Men det blev ikke vellykket for den danske OL-sølvvinder på landevej, for han styrtede og udgik i et gadeløb i Herning.

Jakob Fuglsang efterfølgende blev kørt på hospitalet.

- Jakob Fuglsang var løbets store stjerne, men han kom aldrig til at spille nogen stor rolle i fredagens Herning City Gadeløb.

- Han styrtede tilmed på én af de sidste omgange og blev kørt til undersøgelse på sygehuset.

- Lige nu er der ingen informationer om, hvor slemt det står til med Fuglsang, der kørte sit første løb siden styrtet i Tour de France, skriver Herning Folkeblad.

Jakob Fuglsang var ikke udtaget til at køre Vuelta a España, der begynder senere i august.

VM i landevejscykling bliver kørt i næste måned i Bergen i Norge.


Ordet er dit