Tip os

Formodet Meny-røver pågrebet på åben gade i Randers

26-årig fra Kjellerup varetægtsfængslet efter grundlovsforhør lørdag
11. marts 2017, 18.27

SILKEBORG Den formodede gerningsmand bag røveriet mod Meny på Borgergade i Silkeborg er sat bag lås og slå.

Efter røveriet tirsdag aften, hvor en yngre mand - efter at have truet med en kniv - slap afsted med et mindre kontantbeløb fra kassen, udsendte politiet en efterlysning.

Og det gav pote, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi. En politipatrulje i Randers traf manden på åben gade og anholdt ham på stedet.

Han blev kørt til Holstebro og blev i et grundlovsforhør lørdag varetægtsfængslet i fire uger.


Ordet er dit