Tip os
Her kigger Conny Mortensen på værker ved sidste års efterårsudstilling. Nr. 18 i rækken åbnes lørdag.
Foto: Torben Jakobsen

En skøn blanding af kunstneriske udtryk

Ry Kunstforening ferniserer efterårs-udstilling på lørdag
04. oktober 2017, 16.16

RY Bredden er i de kunstneriske udtryksformer er stor, når Ry Kunstforening på lørdag den 7. oktober åbner sin efterårsudstilling i Ry Højskoles teatersal.

Malerierne er i overtal, men der venter også bronze- og stenskulpturer, fotografier, metalflet, keramik, akvarel og meget andet. Indenfor kunsthåndværk er der smykkekunst og arbejde i træ.

14 kunstnere er med i udstillingen, en pæn del fra Ry-området og resten fra andre jyske byer.

- Det er en skøn blanding af kunstnere, hvoraf nogle har udstillet internationalt og andre mere nationalt. Der er også flere debutanter, fortæller formanden for kunstforeningen, Torben Mogensen.

Udstillingen, der åbner på lørdag, er nummer 18 i en ubrudt række. Tidligere holdt den til i Ry Hallerne, men fra i fjor er den flyttet til højskolens teatersal og samtidig fra forsommer til efterår.

Udstillingen har åbent både lørdag og søndag. Den ferniseres lørdag formiddag, hvor næstformanden for Ry City, Per Rasmussen, holder åbningstalen.

Derudover bliver der musikalsk underholdning ved De Dover Spillemænd, ligesom der bliver budt på et glas vin og en småkage.


Ordet er dit