Tip os
Sportsredaktør Peter A. Sørensen.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

En hån mod SIF-fans og Jysk Park

15. juni 2017, 09.25

KLUMME Dette er en artikel, som normalt er forbeholdt abonnenter. Men i dag giver vi dig den gratis. Som abonnent får du eksklusivt adgang til den bedste journalistik fra Midtjyllands Avis. Her finder du nyheder, analyser, reportager, dybdegående interviews, temaer og features. Prøv Mja Plus gratis i en måned ved at klikke her

De store tv-selskaber MTG og Discovery Network betaler en stor del af gildet i den danske Superliga. Det betyder uindskrænket magt, når det gælder valget af superligakampe.

Det betyder, SIF's åbningsbrag på det nye Jysk Park mod AGF er placeret en mandag aften, mens de to tidlige søndagskampe i runden hedder FC Midtjylland mod Randers FC og FC Nordsjælland mod AaB.

Det er bittert for Silkeborg IF, der endda møder AGF, en klub, der trækker mange tilskuere - både på tv og på stadion. I Silkeborg havde en stadion-åbning søndag eftermiddag været et fremragende tidspunkt, og begivenheden kunne have tilført Superligaen tiltrængt hype, men der er ingen nåde, når det handler om seere og tv-millioner. Så tidspunktet er en hån mod SIF-fansene og indvielsen.

Heller ikke i den fortsatte jagt på tilskuere til det nye Jysk Park er der hjælp at hente for SIF. Efter de tre første kampe venter fire fredagskampe i træk, og en hjemmekamp 20.15 mod Hobro IK bliver ikke et tilløbsstykke.

Superligaklubberne har solgt deres sjæl for »ussel mammon«, og minusserne ved den handel står mejslet i granit for SIF, efter at de første syv runder i næste sæson er fastlagt.

Men når der samtidig ryger 15-20 millioner kroner ind på kontoen, forstummer kritikken fra superligaklubberne, og SIF-direktør Kent Madsen bøjer nakken i forståelse.

Trods et stort benspænd fra tv.

Herunder kan du give din mening til kende i forhold til, hvad du synes om, at Silkeborg IF skal indvie det nye stadion på en mandag.


Ordet er dit