Tip os
  • 1/: Voel-drengen Kasper Dollberg fik titlen som Årets Mandlige Talent, da spillere, ledere og presse i dansk fodbold mandag aften i Horsens hyldede årets helte på banen i det store show kaldet Dansk Fodbold Award.
    Foto: Lars Poulsen/polfoto
  • 1/: Voel-drengen Kasper Dollberg fik titlen som Årets Mandlige Talent, da spillere, ledere og presse i dansk fodbold mandag aften i Horsens hyldede årets helte på banen i det store show kaldet Dansk Fodbold Award.
    Foto: Lars Poulsen/POLFOTO

  • 1/: Kasper Dolberg med kæreste ankommer til Dansk Fodbold Award.
    Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
  • 1/: SIF-træner Peter Sørensen og kæresten ankommer til Dansk Fodbold Award.
    Foto: Lars Poulsen/POLFOTO

Dolberg hædret ved Dansk Fodbold Award

Voel-drengen modtog mandag aften prisen som Årets Mandlige Talent 2016
20. marts 2017, 21.30

FODBOLD Mandag aften er store dele af den danske fodboldelite samlet ved prisuddelingen Dansk Fodbold Award i Horsens, og her blev den tidligere SIF-spiller Kasper Dolberg hædret.

- Han bomber løs i Holland - i aften blev han kåret til Langelænder Årets Mandlige Talent 2016. Stort tillykke til Kasper Dolberg, skriver Dansk Boldspil-Union på Twitter.

De øvrige nominerede var Jeppe Højbjerg (målmand, Esbjerg fB), Marcus Ingvartsen (angriber, FC Nordsjælland) og Pione Sisto (offensivspiller, Celta Vigo).

Døjer med skade

Kasper Dolberg og angrebskollegaen Nicolai Jørgensen døjer begge med lyskeskader og er tvivlsomme til søndagens VM-kvalifikationskamp, hvor Danmark møder Rumænien på udebane.

Landstræner Åge Hareide har trods pres fra de hollandske topklubber insisteret på at få angriberne med i landsholdslejren og satser på, at begge bliver klar til Rumænien-kampen.

- Vi har taget dem med her, fordi vi tror på, vi kan få dem klar til på søndag. Der er en hel uge til, og vi skal ikke spille nogle kampe. Vi kan tilpasse træningen efter det. Jeg forstår godt, at Feyenoord og Ajax er bekymrede for deres målscorere, fordi de kæmper om mesterskabet i Holland. Der kan en enkelt kamp for Danmark blive for meget for dem, siger Hareide.

Duo rejser med

Landsholdet træner onsdag og torsdag i tyske München, og planen er, at Dolberg og Jørgensen rejser med.

- Vi har dem med, så længe de kan repareres, hvis man kan sige det sådan.

- De rejser begge med til Tyskland, så vi kan undersøge dem, forklarer Hareide.

/ritzau/

Ordet er dit