Tip os

Der er brug for en murer i Silkeborg byråd

12. oktober 2017, 13.39

uddannelse Silkeborg byråd har brug for en murer, kort og godt. Jeg synes som udlært murersvend, at det er på tide, vi får talt erhvervsuddannelserne op. Samtidig synes jeg, at vi har en forpligtelse overfor de over 200 unge mennesker, der mangler en læreplads.

Vi kan se, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft både på den korte og den lange bane. Det vil jeg som (forhåbentlig kommende byrådsmedlem) og murersvend arbejde for og understøtte.

I Silkeborg får vi noget nær perfekte rammer, når den nye tekniske skole står færdig. Et godt uddannelsesmiljø giver gode arbejdsbetingelser og forhåbentlig en masse gode nye håndværkere.

Jeg synes, at man som forældre og elever skal have en mere realistisk tilgang til skolevalg og muligheder for job efterfølgende. Jeg vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Det vil jeg arbejde for.


Ordet er dit