Tip os
Margarine eller andet fedtstof er ikke nytårsløjer. Det er hærværk.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Blev en forsikringssag: Smør skadede vinduer i Gjessø

Det endte med et større rengøringsarbejde og en forsikringssag, da Heine Kristensen og Aina Bøttker fik smurt margarine på vinduerne en nytårsaften
31. december 2016, 06.42

GJESSØ Det var nær endt med udskiftning af samtlige vinduer, da Heine Kristensen og Aina Bøttker fra Gjessø forrige nytårsaften kom hjem til et hus med vinduerne smurt ind i margarine.

Det har formentlig været et uskyldigt forsøg på at lave nytårsløjer, men der var reelt tale om hærværk, oplyser Heine Kristensen.

- Vi kom først hjem to-tre dage efter nytår, og fedtstoffet var umuligt at få af, konstaterer Heine Kristensen.

Han anmeldte det til sit forsikringsselskab og tilkaldte en vinduespudser, der lavede en speciel blanding, som skulle få fedtstoffet af.

- Det virkede ikke helt. Når det eksempelvis regnede, eller når solen ramte vinduerne, kunne vi blive ved med at se, at der blandt andet stod »god jul«, fortæller Heine Kristensen.

Derfor blev ISS tilkaldt, ligesom Heine Kristensen forsøgte sig med noget grundrens.

- Det hjalp nogenlunde, og nu ser vi det ikke mere. Men det var en lang og irriterende proces. Jeg har ikke noget imod nytårsløjer, men det skal være løjer, der ikke forvolder skade og skaber frustrationer, pointerer Heine Kristensen.

holst


Her lades der op

I Danmark kører der i øjeblikket 6778 el-biler. (kilde: Forenede Danske Elbilister).

Firmaet Clever har mere end 500 ladepunkter fordelt over hele Danmark. Og der kommer løbende flere til.

I Silkeborg er der blandt andet to ladestationer i Estrups Gård. Desuden er der ladestande hos Shell på Bregnevej, Cirkel K i Østergade samt hos Føtex på Nørrevænget.

Dertil kommer ladestande i Skolegade og i den kommende p-kælder på Bindslevs Plads. Flere hoteller har også fået installeret ladestande til el-biler, blandt andet Gl. Skovridergård.<\/p>

Ordet er dit