Tip os
Den populære Gulddreng er det helt store trækplaster ved Klub Hede Rytmer, som åbner salget af dagbilletter i morgen fredag.

Billetsalg åbner til Klub Hede Rytmer

1500 billetter til salg til optaktsfesten til Hede Rytmer
12. januar 2017, 13.55

FESTIVAL I morgen - fredag den 13. januar - går det løs med salget af dagbilletter til Klub Hede Rytmer - den ny torsdagsevent, som lægger op til to dage med Hede Rytmer i Indelukket fredag 26. og lørdag 27. maj.

- Vi starter med et begrænset antal på 1500 billetter, som sælges for 250 kroner stykket, og senere kontakter vi uddannelsesstederne i Silkeborg med henblik på salg af yderligere 1000 billetter, fortæller festivalansvarlig, Oliver Zähringer fra Silkeborg Musik og Kultur Events, der står bag Hede Rytmer.

Og han gør opmærksom på, at der nok bliver rift om billetterne, da hovednavnet til Klub Hede Rytmer er en særdeles populær kunstner, nemlig Gulddreng.

-Alt er udsolgt på hele hans forårsturné, og vi er de første, der præsenterer Gulddreng i Silkeborg, siger han.

De øvrige kunstnere ved torsdagens Klub Hede Rytmer er Sebastian Wibe & Spyker, Faustix, Too Many Lefthands og Kongsted.

De, der allerede har købt partoutbillet til Hede Rytmer, har også gratis adgang til Klub Hede Rytmer om torsdagen.

På nuværende tidspunkt er der solgt 2350 partoutbilletter samt 435 og 450 dagbilletter til henholdsvis fredag og lørdag.


Ordet er dit