Tip os
Anders Dam med på top 100-liste om den erhvervspolitiske debat.
Foto: Martin Ballund

Anders Dam blander sig i debatten

Kun få topchefer er synlige i debatten om erhvervspolitikken
01. juni 2017, 07.44

SILKEBORG På listen over de 100 mest synlige figurer i den erhvervspolitiske debat optræder der blot fem virksomhedsledere. En af dem er Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank.

Det skriver Finans i Jyllandsposten på baggrund af en undersøgelse, der er foretaget af Infomedia på vegne af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.

Undersøgelsen viser, at topledere ikke fylder ret meget i debatten om erhvervspolitik, hvilket ellers er et område, som de burde have en særlig interesse for,

-Debatten om erhvervspolitik domineres af politikere og interesseorganisationer og ikke af virksomhedsledere. Dermed risikerer diskussionen at mangle det kød og blod, som en topchef har en bedre position til at formidle, siger en af mændene bag undersøgelsen, seniorrådgiver Lasse Skjoldan fra Infomedia til Finans.

Anders Dam er på en 82. plads på top 100-listen.


Ordet er dit