Tip os
11. september 2015 blev Drewsen fjernet fra sin vante plads foran Torvet og placeret på Avistorvet. Nu vender han snart tilbage.

Afstemning: Drewsen skal stå på sin vante plads

Der er klart flertal for, at statuen af Drewsen skal tilbage på sin gamle plads foran Det Gamle Rådhus
10. marts 2017, 11.39

SILKEBORG Knap otte ud af 10 mener ifølge en afstemning på Midtjyllands Avis' hjemmeside, at statuen af Drewsen skal stå, hvor den altid har stået på Torvet.


Tre muligheder

Fredag formiddag havde 432 deltaget i afstemningen, hvor man kunne stemme på, om Drewsen skal stå på sin vante plads foran Det Gamle Rådhus, foran Lykke Sko eller i den østlige ende ned mod kirken.

Formanden for vej- og trafikudvalget, Frank Borch-Olsen (K) mener også, at Drewsen skal vende tilbage til Torvet. Han foreslår dog en proces, hvor man først bør prøve at opstille Drewsen et par andre steder på Torvet, inden man træffer det endelige valg om, hvor statuen skal stå.

Men skal man tro avisens afstemning på hjemmesiden mja.dk, så kan det altså slet ikke betale sig at flytte rundt på Drewsen. For han skal da stå, hvor han altid har stået på Torvet, lyder det fra flertallet.


Ordet er dit