Tip os

30-årigs taxa-tur førte senere til narko-sigtelse

12. oktober 2017, 09.25

SILKEBORG En 30-årig mands taxa-tur den 23. september har et par uger senere fået et noget uventet udfald.

Klokken 04 om natten blev manden kørt hjem af en af Dan Taxis vogne i Silkeborg. Han glemte sin pung, og pungen blev indleveret til politiet.

Politiet oplyser, at pungen, foruden sygesikringskort og andre identifikations-papirer, også rummede to små plastikposer.

Det var såkaldte pølsemandsposer, med rester efter narkotika. En tredje pose indeholdt 1,5 gram amfetamin.

Manden har overfor politiet erkendt, at han narkotikaen var hans, og det er han nu blevet sigtet for.


Ordet er dit