Tip os

Bøde for tavshed

19. april 2017, 08.36

ikast Det kan koste dyrt at holde munden lukket.

Det må en 39-årig mand fra Ikast sande.

Han var søndag aften ved 22-tiden impliceret i noget husspektakel på Annalyst i Ikast, og en politipatrulje dukkede op for at få ro på tingene.

Da betjentene henvendte sig til den 39-årige for at få hans navn, nægtede han pure at svare, og det førte til, at politiet anholdt ham og tog ham med på stationen.

Her fik han åbenbart hukommelsen tilbage og fortalte, hvad han hed, hvorpå han blev løsladt.

Det er lovpligtigt at oplyse om navn og adresse, når politiet spørger, og den 39-årige kan nu se frem til en bøde for at nægte at oplyse sin identitet.


Ordet er dit